Palle Sørensen

Den 18. september 2015 er det 50 år siden, at fire politifolk blev skudt og dræbt under en biljagt. En begivenhed der sendte chokbølger gennem det danske samfund. Men hvem var Palle Sørensen? Hvilke hændelser ledte op til det firedobbelte drab? Og hvad skete der egentlig natten til d. 18. september 1965?

Da der d. 18. marts 1966 blev afsagt dom over Palle Sørensen i Østre Landsret lød anklagerne på intet mindre end 14 forskellige tyverisager i perioden fra d. 16. maj 1965 til 18. september 1965, ulovlig våbenbesiddelse, gentagne trusler af et vidne med en skarpladt 9mm FN-pistol, samt firedobbelt manddrab på politibetjentene Gert Søndergaard Harkjær, Henning Skov Hansen, Elmer Gert Jeppesen og Aksel Dybdal Andersen.

Langt de fleste af tyverierne var begået sammen med den dengang 47-årige invalidepensionist, Normann Lee Bune, som Palle Sørensen mødte under afsoning i Horsens Fængsel. Sørensen mødte tilfældigt Bune på Amagerbrogade en dag i januar 1965, da de begge var blevet løsladt - og i månederne herefter mødtes de to oftere og oftere i Bunes lejlighed på Sirgræsvej på Amager for at diskutere tyveriplaner. Det var i denne lejlighed, at de udtænkte og planlagde de forskellige tyverier i Roskilde og på Amager natten til d. 18. september 1965. Men hvad skete der egentlig helt præcist natten til d. 18. september 1965?

Natten mellem d. 17. og 18. sep. 1965

Da Bune og Sørensen d. 18. september 1965 ca. kl. 3.30 var på vej hjem fra nattens togter på Amager og i Roskilde, ser Bune en politibil passere dem. I bakspejlet observerer Bune, at politibilen holder ind til siden og vender om i retning mod dem. Da de har bilen fuld af tyvekoster og stjålne kontanter, bliver de begge nervøse. Bune beder om at blive sat af straks, men Sørensen mener ikke der er tid. I stedet sætter han farten op på den hvide Simca og kører med stigende hastighed mod Sirgræsvej. I mellemtiden forsøger han at ryste politibilen af sig, ved at dreje ind ad forskellige småveje, alt imens Bune vagtsomt holder øje ud af bagruden. I ca. 20 min forsøger de at køre fra patruljevognen, og når på et tidspunkt helt ud til lufthavnsområdet, hvor de misser motorvejsafkørslen pga. høj fart. Herefter vender de om og kører tilbage mod København. Der er i høj grad usikkerhed om de nøjagtige tidspunkter, men kl. 03.48 melder patruljebilen via radioen i bilen, at den har eftersat en Simca ved lufthavnsområdet. 

Da de når Amager Strandvej, er patruljebilen stadig på sporet af dem, og selvom Palle Sørensen kører så stærkt som Simcaen kan, indser de begge på dette tidspunkt, at patruljebilen kommer nærmere og nærmere. Grebet af panik aftaler de at skyde sig fri. Palle tager farten af den hvide Simca og holder ind til siden på Amager Strandvej nær Kastrupfortet. I løbet af få sekunder har politibilen passeret Simcaen, og blokeret vejen ved at holde foran bilen. Bune griber en pistol i handskerummet, hvor på han og Sørensen stiger ud af bilen. Betjenten, der kørte patruljebilen stiger ud samtidigt. På dette tidspunkt ser Bune chancen for at løbe, og flygter derpå væk fra Amager Strandvej og igennem et buskads og langs cykelstien ud mod lufthavnen. Under flugten smider han sin pistol i buskadset – og tømmer lommerne for de kontanter, han tidligere på aftenen har stjålet.   

Amager Strandvej

Sørensen derimod bliver på stedet og trækker sin 9mm FN-pistol med det samme. Han tager et par skridt hen mod betjenten og affyrer uden at have vekslet nogle ord med betjenten, de første skud på ca. 2 meters afstand. Palle Sørensen fortæller senere under afhøringen, at han ikke mener, at betjenten havde trukket sin pistol – han kan i hvert fald ikke huske, at han har set et våben. Derpå går Palle Sørensen helt hen til patruljevognens dør og dræber den anden betjent med flere pistolskud. Da han ser, at den første betjent endnu ikke er død, men forsøger at kravle bort, går han hen til denne og giver ham et nakkeskud, der dræber ham øjeblikkeligt.

Palle Sørensen løber nu hen til den hvide Simca, stadig med pistolen i hånden. Han har kun en tanke i hovedet – han skal væk! Han speeder med det samme op og kører ad Amager Strandvej med ca. 100 km/t ind ad mod København. Senere under en afhøring fortæller Sørensen, at han, mens han kører væk fra gerningsstedet begynder at græde - og at det først her går op for ham, at han har gjort noget frygteligt.

Fortsætter flugten

Ved Øresundsvej på Amager Strandvej holder der en patruljebil på tværs af vejbanen med blinkende lanterner og sirener, idet den forsøger at spærre vejen for den hvide Simca. Sørensen tager lidt af farten af, men opdager, at han kan passere patruljebilen, hvis han kører ind over cykelstien. Han fortsætter ud af Amager Strandvej og drejer skarpt til venstre ad Prags Boulevard. Simcaen har så meget fart på, at den i svinget kommer ud på jernbanesporerne, men Sørensen får den rettet op og kører ud på vejen igen.

På Prags Boulevard ser han igen en patruljebil med sirener og blinklys i bakspejlet. Palle Sørensen kan med det samme se, at patruljebilen hastigt haler ind på ham, og selv om han forsøger at køre fra politibilen, indhenter den ham, kører op på venstre side af Simcaen og tvinger Sørensen til at stoppe op, ved at køre ind foran ham.  Betjenten, der fører bilen, stiger ud samtidig med Palle Sørensen og uden at veksle et ord, skyder Sørensen mod ham. Betjenten bliver dræbt af et pistolskud gennem hjertet. Umiddelbart derefter går Palle Sørensen hen til patruljedøren og dræber den anden betjent med flere skud gennem bilens vinduer. Palle Sørensen forklarer senere, at han ikke husker hvilke tanker, der går igennem hovedet på ham i disse minutter, ligesom han heller ikke kan huske detaljerne om hvornår - og præcist hvor - han skød betjentene. Han fortæller, at han oplevede det hele, som om at han var med i en film, hvor han så sig selv skyde betjentene.

I alt affyrede Palle Sørensen 15 skud med sin FN-pistol. Fire politibetjente var – for første gang i Danmarkshistorien – blevet myrdet af én og samme person inden for et tidsrum på 10 min.

Senere samme dag meldte Palle Sørensen sig selv. Efterfølgende deltog han med stor iver i efterforskningen og påviste bl.a. hvor på Amager Fælled han havde gjort af gerningsvåbnet, samt hvorledes han samme nat havde forsøgt at skjule tyvekosterne på en byggeplads ved Remisevej.

Men hvem var Palle Sørensen? Og hvilke hændelser ledte op til det tragiske firedobbelte drab?  

 

De første tyverier

Palle Sørensen blev født i 1927 på Amager og voksede op i området mellem Backersvej og Kastrupvej. Moderen gik hjemme og faderen var, paradoksalt nok, politimand. Efter en ulykke kunne han dog ikke længere gøre tjeneste ved politiet og blev derfor billetkontrollør i Cirkusbygningen. Sørensen kriminelle løbebane startede tidligt i hans liv, da han allerede under sin læretid som finmekaniker i teenageårerne påbegyndte en række tyverier, der ledte til anholdelse og en dom i 1946. Fængselsopholdet brugte han på at udtænke et stort kup i Dansk Arbejdsmarkedsforbund - og efter løsladelsen iværksatte han kuppet, der indbragte ham 130.000 kroner. Palle Sørensen var enormt interesseret i biler, både og våben – og pengene fra tyverierne blev bl.a. brugt på en Adler og siden en Mercedes. Sidstnævnte skar han, efter flere mislykkede forretningseventyr, i stykker, hvorpå han dumpede delene i Kalkbrænderihavnen for at hæve forsikringssummen. Dette gav ham efterfølgende fem års fængsel for forsikringssvig. Da han igen kom ud af fængslet optog han sin kriminelle løbebane og brød bl.a. ind i skattevæsenets lokalkontorer, hvilket resulterede i, at Palle Sørensen, nu stemplet vanekriminel, blev placeret i psykopatforvaring i Horsens Fængsel.   

Anbringelse i psykopatforvaringen

Under anbringelsen i psykopatforvaringen blev lægerne opmærksomme på nogle særlige træk hos Palle Sørensen. Sørensen havde ikke i samme omfang som andre brug for menneskelig kontakt og sociale relationer. Han beskrives som velbegavet, men følelseskold og selvhævende. Han havde svært ved at leve sig ind i andres følelser, var stærkt egocentrisk og selvoptaget. Sørensen var samtidigt enormt opslugt af sine egne idéer og opfindelser, der i flere tilfælde var bundet sammen med ønskedrømme om rigdom, magt og fremgang. Palle Sørensen forklarer også senere i retten, at han ikke manglede penge til noget bestemt, men at det var rart med en ”reservefond”.

Sørensen havde ikke tidligere været involveret i nogen form for personfarlig kriminalitet, ligesom vold havde ikke været en del af hans kriminelle løbebane. Den eneste undtagelse er to dage før de firedobbelte politidrab, hvor han skød efter en person i forbindelse med et tyveri. Palle Sørensen har dog forklaret under en afhøring, at han under alle sine indbrud bar et skarpladt våben på sig, da han ellers ville være ude af stand til at ”arbejde”. Han kunne simpelthen ikke holde nerverne i ro, hvis ikke han havde et våben på sig. Han fastholder dog, at han ikke på forhånd havde gjort sig nogen tanker om, hvorvidt han ville bruge våbnet.

Den 21. september 1965, tre dage efter forbrydelsen, tilstod Palle Sørensen drabene i et grundlovsforhør.

Den 18. marts 1966 blev Palle Sørensen idømt livstid i Østre Landsret.

 Den 4. maj 1998 blev han - 71 år gammel - benådet efter at have afsonet i næsten 33 år.

 Se videoen som rekonstruerer Palle Sørensens rute herunder:

tags: