En "Julehilsen" fra udbryderkongen

 

Carl August Lorentzens flugt fra Horsens Statsfængsel i 1949

Lillejuleaften i 1949 fik politiet og Horsens fængsel en usædvanlig ”julehilsen”. Julehilsnen med de senere så berømte ord ”Hvor der er en vilje, der er der ogsaa en vej” var skrevet på en seddel, der hang over indgangen til en 18 meter lang underjordisk tunnel. En tunnel der førte fra fængslet og ud i friheden.

Hjernen bag denne spektakulære flugtvej hed Carl August Lorentzen. Han var ankommet til Horsens Statsfængsel i marts 1948 for at afsone en forvaringsdom. Med udsigt til at sidde inde de næste 20 år, begyndte Carl August at planlægge og udtænke et flugtforsøg lidt ud over det sædvanlige. En tur i isolationscellen i kælderen efter et mislykket flugtforsøg gav ham, ironisk nok, planen til næste fængselsflugt – som denne gang lykkedes. Her i den lille kolde 8 km² celle i kælderen, fangede et lille vægskab på 30x40 cm Carl Augusts øje. Han kom i tanke om, at der lå et tilmuret rum under trappen ned til kælderen bag den væg, skabet hang på. Trapperummet var blevet muret til for over 20 år siden, da en fange havde brugt det i forbindelse med et flugtforsøg. Rummet blev derfor ikke brugt til noget og Lorentzen vurderede, at der højst sandsynligt ikke havde været nogen de sidste tyve år. Planen var derfor i første omgang at bryde igennem muren indtil hulrummet, og derefter overveje mulighederne for at grave sig ud under fundamentet eller bryde igennem ydermurerne.

Mursten og mørtel i toilettet

Carl August, der i mellemtiden havde overstået sin straf i isolations-cellen i kælderen, fik overbevist fængslets ledelse om, at han havde brug for den ro og tid til eftertænksomhed, som isolationscellen gav ham. I virkeligheden brugte han langt størstedelen af sin tid i cellen på at grave. Han startede natten med at fjerne bagsiden på vægskabet, og dernæst fjernede han pudset mellem murstene med en hjemmelavet stoppenål. Hver anden time, når vagterne gik deres runde, lagde han sig tilbage i sin seng, så de ikke fattede mistanke. Når lyden af fodtrin igen forsvandt, kunne han fortsætte arbejdet. Det gik langsomt fremad, og Carl August måtte være påpasselig med ikke at larme. Når han havde fjernet en mursten, knuste han den og trak den ud i toilettet. Det var vigtigt at slette alle spor, så ingen fattede mistanke. Efter ca. en måned lykkedes det at bryde igennem den 65 cm tykke mur.

En tunnel bliver til

Hulrummet kunne Carl August bruge til opbevaring af forskellige remedier, han smuglede ned i sin celle. Efter en måneds arbejde var han brudt igennem fundamentet, men opdagede til sin store ærgrelse, at jorden mest bestod af sand, hvilket gjorde det yderst besværligt at grave en tunnel. Han havde brug for noget at afstive siderne i tunnelen med, så den ikke brød sammen over ham og begravede ham levende. Carl August vidste, at der på loftet fandtes brædder fra gamle feltsenge, samt en masse værktøj. Dog var loftet aflåst, men Carl August fremstillede egenhændigt nøgler ud af ståltråd og træ – og fik derved adgang til loftet. Over de næste mange måneder slæbte Carl August møjsommeligt i ly af natten, mere end 600 brædder, en spade, en rive, filer og lygter ned i hulrummet.  

En 18 meter lang tunnel

Efter 11 måneders gravearbejde, havde Lorentzen gravet sig hele vejen nedenunder fængselsgården og hen til inspektørboligen. Her gravede han sig under fundamentet og brød cementgulvet i kartoffelkælderen op nedefra. D. 20. dec. 1949 dækkede han hullet i cementgulvet med et stykke linoleum, sørgede for at ingen ved et uheld kunne træde igennem og vendte tilbage gennem tunnelen til sin celle for at hvile et par dage inden den store flugt. Lorentzen var afkræftet og udmattet efter det store gravearbejde, og han mente selv, at han havde tabt sig omkring 25 kilo. Dette bekymrede fængselslægen, der mente at opholdet i kældercellen tog for hårdt på Carl August. Derfor besluttede fængselsledelsen, at han nogle dage senere skulle flyttes til en lysere celle. Nu var der ingen tid at spilde for Lorentzen og natten inden han skulle flyttes, flygtede han gennem den hjemmegravede 18 meter lange tunnel - 1,5 meter under jorden. Inden han forsvandt igennem tunnelen, havde han dog tid til at sætte den spøgefulde seddel op. Fra kartoffelkælderen kravlede han ud ad et vindue, op over et skur over fængslets ydermur, for til sidst at klippe hul i hegnet med en knibtang. Derefter forsvandt han ud i den kolde vinternat.

En kort fornøjelse

Næste morgen da vagterne opdagede, at Lorentzen var væk, slog de straks alarm. Allerede i radioavisen kl. 8.00 kunne man høre efter-lysningen af sikkerhedsfangen Carl August Lorentzen. Dagene efter fik spekulationerne både hos pressen og privatpersoner frit løb. Nogle mente, han var klædt som betjent, andre at han var taget til udlandet. Politiet fik et væld af henvendelser fra folk, der mente, at have set ham i Nordjylland, på Fyn og på vej over Storebælt. I virkeligheden var Lorentzen slet ikke nået så langt. 

Tiden i friheden blev kort for Carl August Lorentzen. Allerede natten til d. 30. december 1949 blev han overmandet af en gårdejer og to karle, som havde mistanke om, at en tyv opholdt sig på ejendommen, da der forsvandt mad fra spisekammeret. Gården lå i landsbyen Ølsted, kun få km fra Horsens. Efter en lille uge i frihed blev en forkommen og træt Carl August Lorentzen lagt i håndjern og kørt tilbage til Horsens Statsfængsel.

Carl August Lorentzen blev løsladt på prøve d. 21. december 1954, men blev genindsat i Horsens Statsfængsel d. 24. januar 1956 efter at have overtrådt sin prøveløsladelse med et mindre antal tyverier. 

Carl August Lorentzen døde i Horsens Statsfængsel d. 1. juni 1958, 62 år gammel.     

Vil du se hvordan Horsens Statsfængsel ser ud? Tag en virtuel rundtur her: http://www.expedia.dk/vc/c/faengslet-horsens

tags: